Er de konservative ved at tømme kommunekassen?

Den 18. oktober 2017 havde jeg følgende debatindlæg i Helsingør Dagblad.

Er de konservative ved at tømme kommunekassen?

Af Claus Christoffersen, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Venstres to medlemmer af byrådet – Mette Lene Jensen og Johannes Hecht-Nielsen – havde et meget interessant indlæg i Helsingør Dagblad d. 14. oktober, hvor de udtrykte deres bekymring for gælden i kommunen. I indlægget skriver de blandt andet, at ”vi nu står med en gæld, der reelt er større end den, det tidligere byråd efterlod” og ”Der var vel en grund til, at direktionen kraftigt anbefalede en kasseopbygning i det nye budget. Det er svært at forstå, at Byrådet undlader at reagere på anbefalingen”.

Når Venstre, som er en del af det borgerlige flertal, er bekymret, så er det værd at spidse ører. Min bekymring over styringen af vores fælles økonomi, og om hvorvidt de konservative er ved at tømme kommunekassen for penge, er i hvert fald ikke blevet mindre med de to politikeres indlæg.

Der er flere grunde til min bekymring. For det første har Helsingør Kommune fået et lån af Indenrigs- og Økonomiministeriet på 11 millioner kroner i 2018, som skal bruges til at rette op på en svag likviditet, dvs. at der er få penge i kommunekassen. Det er der også 22 andre svagt stillede kommuner, der har fået hjælp til. Det drejer sig blandt andet om udkantskommuner som Jammerbugt og Brønderslev, som også har optaget lån på 11 millioner kroner. Det fremgår af en nyhed på Indenrigs- og Økonomiministeriets hjemmeside d. 30. august 2017.

Lånet til den svage likviditet i Helsingør Kommune er på ingen måde betryggende. I kommunens egen oversigt i forbindelse med budgettet for 2018 fremgår det således tydeligt, at kommunens likviditet – eller penge i kassen – i 2020 blot vil være på ca. 100 millioner kroner. Det er kun halvdelen af målet i den økonomiske politik på 200 millioner kroner.

For det andet har det borgerlige flertal med de konservative i spidsen valgt at sænke personskatten med 0,1 procent, så der i fremtiden kommer færre penge i kommunekassen. I kroner og ører betyder det i de næste fire år, at der kommer 30 millioner kroner mindre i kommunekassen. Og fra 2022 kommer der ca. 13 millioner kroner mindre i kommunekassen hvert år! Det fremgår af den budgetaftale, der blev vedtaget i byrådet fornylig, og hvor Socialdemokratiet stemte imod skattelettelsen.

Tiden er ganske enkelt ikke til skattelettelser, når vi har en presset økonomi og når vi gerne vil give eksempelvis de mange ældre, der kommer i de kommende år, en værdig ældrepleje.

For det tredje er jeg bekymret, fordi det slet ikke er så nemt at hæve skatten igen. Kommunernes aftale med staten betyder, at skatterne i kommunerne skal holdes i ro set under et. Hvis vi i Helsingør vil sætte skatten op igen, så er der andre kommuner, der skal sætte skatten ned. Og hvilke kommuner vil gøre det, når alle står over for den udfordring, at der kommer mange flere plejekrævende ældre i de kommende år.

Konsekvensen af de borgerlige partiers skattelettelse er, at de hiver pengene ud af vores fælles kommunekasse. Det står naturligvis ethvert parti frit for at forfølge sin ideologi. Men jeg er af en fundamental anden opfattelse af den vej, vores kommune skal bevæge sig.

Jeg vil hellere have penge i kommunekassen, der sikrer, at der ikke optages lån, og som på sigt kan investeres i bedre velfærd for os alle sammen.

  • Jeg vil arbejde for bedre daginstitutioner, bedre skoler og en bedre pleje af de ældre.
    Derudover vil jeg arbejde for en ambitiøs klimaindsats og flere lokale arbejdspladser.
    Mit fokus er kort og godt: Borgerne i centrum.
    Foto: Torben Sørensen, Kalabas.