Så er nye almene boliger på vej

Jeg havde den 18. december 2019 følgende debatindlæg i Frederiksborg Amtsavis.

Så er nye almene boliger på vej

Af Claus Christoffersen, viceborgmester, Socialdemokratiet

I de seneste par år er det blevet besluttet at opføre en lang række private ejer- og lejeboliger i blandt andet Skibstrup, Espergærde industriområde og på hospitalsgrunden i Helsingør. Men for at få en by for alle, er det et stort politisk ønske for Socialdemokratiet, at der bliver opført nye almene boliger.

Derfor jeg utroligt glad for, at byrådet den 16. december besluttede at sælge to grunde ved Rønnedalen i Helsingør, så der kan opføres 27 nye almene familieboliger. Det er planen, at der skal opføres 4 to-værelsesboliger, 16 tre-værelsesboliger og 7 fire-værelsesboliger.

Det er heldigvis ikke det eneste byggeprojekt, som skaber flere almene boliger i kommunen. Der er også 16 nye på vej på Kronborgvej om få år og lidt ude i horisonten venter 36 nye almene familieboliger i boligafdelingen Borupgaard.

Det giver i alt 79 nye almene familieboliger, som der i den grad er brug for.

Er det så nok? Nej, der er stadig brug for flere almene boliger, så vi kan sikre, at Helsingør Kommune er en by for alle, hvor også dem med en lavere indkomst kan få et godt sted at bo.

Det er grunden til, at Socialdemokratiet fortsat har det som en mærkesag at få bygget flere almene boliger i tæt samarbejde med boligselskaberne.

  • Jeg vil arbejde for bedre daginstitutioner, bedre skoler og en bedre pleje af de ældre.
    Derudover vil jeg arbejde for en ambitiøs klimaindsats og flere lokale arbejdspladser.
    Mit fokus er kort og godt: Borgerne i centrum.
    Foto: Torben Sørensen, Kalabas.